Visitvesterhavet

Indlandsturisme og fødevarer

Tidsperiode: 01.06.21-01.08.23

Mad servering fra Høfde 4
photo: Flemming Gernyx

I sommeren 2021 fik Destination Vesterhavet, sammen med Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner, bevilliget projektmidler til at hjælpe udviklingen på indlandsturismen og fødevareområdet.

Projektet har til formål at fremme det kommercielle oplevelsestilbud mod turister, i destinationens landdistrikter og købstæder. Projektet skal styrke synliggørelsen af de største oplevelser. En søgning til disse vil på sigt bidrage til en større gæstespredning på tværs af destinationen. Indsatserne i projektet vil, på sigt, være med til at aflaste presset på kysterne i højsæsonen, som der er grundet de mange gæster og samtidig være med til at udbygge turismeøkosystemet inde i landet. Herudover kan projektet og dets indsatser bidrage til sæsonudvidelse - og på sigt helårsturisme i destinationen.

Projektet har to spor, som blev påbegyndt i efteråret 2021. Projektet kører frem til sommeren 2023.

Spor 1: Indlandsturisme

Formålet er at tiltrække gæster og synliggøre over for dem, at der er gode oplevelsestilbud i indlandet og lokalområderne. Her skal der først og fremmes kortlægges de aktiviteter der allerede er igangsat og der skal ses på potentialer og muligheder. Herudover skal der støttes op om produkttilbud og eventuelt videreudvikles på eksisterende eller udvikles helt nye tilbud, som mtacher det turisterne efterspørger. Alt sker i tæt samarbejde med de to kommuner og med de lokale udviklingsgrupper og -fora der er i kommunerne.

Herudover vil der blive udarbejdet nyt content, som lokalområderne, kommunerne og destinationen kan gøre brug af, som skal inspirere gæsterne til at gå på opdagelse i destinationen.

Spor 2: Fødevareindsats

Formålet er at skabe et fødevaresamarbejde på tværs af destinationen og få skabt en kobling mellem fødevareproducenter og restaurationer. Herudover er formålet at styrke det gastronomiske brand Vesterhavskøkkenet, som kan imødekomme behovet for en stærk lokal fortælling om lokale fødevarer og kvalitetsprægede spiseoplevelser, hvor hele værdikæden er indtænkt (fra jord til bord).

Endeligt vil projektet kunne understøtte udviklingen og markedsføringen af events og aktiviteter, som kobler natur- og spiseoplevelser. Herunder vil der også blive udarbejdet content som både virksomheder, kommunerne og destinationen kan gøre brug af under markedsføring.

Heidi

Heidi June Christensen

Projektleder - Vesterhavskøkkenet

Projektet er støttet af:Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseVarde KommuneRingkøbing-Skjern Kommune

Aktiviteter/indsatser i projektet

Content i projektet

Herunder finder du alt det content, der hører til projekt indlandsturisme og fødevarer. 

Andet i projektet

Der er i projekt indlandsturisme og fødevarer blevet udarbejdet 5 turismepotentiale-planer. 

Varde by: Planen er udviklet i samarbejde med varde handelstandsforening, udviklingsrådet i Varde og og Varde Kommune. 

 HHST, Helle Øst, Helle Vest, Skovlund/Ansager og Ølgod: Planen er udviklet i samarbejde med udviklingsrådene fra disse områder og Varde Kommune. 

Skjern/Tarm: Planen er udviklet i samarbejde med Skjern-Tarm udviklingsforum og Ringkøbing-Skjern Kommune

Inderfjordsområdet - fra Stauning til Bork: Planen er udviklet i samarbejde med lokale erhvervsaktører og ildsjæle samt Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing by: Planen er udviklet i samarbejde med Ringkøbing Handelstandsforening, Ringkøbing Udviklingsforum og Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er i samarbejde med Walk Agency og Varde Kommune blevet udviklet en kommunikationsstrategi for Holme Å-området.