Visitvesterhavet

Sømærkerne ved Vesterhavet

25 unikke sømærker tronede engang langs den jyske vestkyst. I dag står kun de elleve tilbage. 

Sømærke ved Vedersø Klit
photo: Flying October

Strækningen langs den jyske vestkyst var tidligere en yderst befærdet handelsvej i Europa. Englændere russere, tyskere og hollændere sejlede den vej med deres varer. Det var dengang søvejen var den hurtigste transportrute – lang tid før flyvemaskiner og Autobahn.

Det lunefulde Vesterhav

Mange skibe klarede dog ikke turen i det lumske Vesterhav. Navigationsudstyret var primitivt eller ikke-eksisterende, og hundredevis af skibe kæntrede, fordi de fejlvurderede, hvor på havet de befandt sig. Så for at hjælpe søfarerne med bedre at kunne orientere sig ude på det åbne hav, blev der rejst sømærker, også kaldet båker.

Elleve overlevende sømærker

25 styk blev rejst i perioden 1884-1885, hvoraf havet allernådigst har ladet de 11 stå tilbage i dag. 11 unikke geometriske figurer, der er knyttet til hvert sit sted. De resterende 14 er slugt af det grådige hav, der årligt æder en bid af klitterne. Sømærkernes gavnlige effekt kunne hurtigt mærkes dengang i slutningen af 1900-tallet. Færre skibe gik ned, nu hvor skibene havde et pålideligt pejlemærke til lands.

Dansk kulturarv

Hvor sømærkerne tidligere fungerede som primitive GPS’er for de sejlende, har de i dag primært betydning for os, der færdes i det bakkede klitlandskab. Ligesom det er tilfældet de andre steder langs kysten, skaber sømærket i Vedersø  identitet og minder os om en dramatisk fortid på kysten. Alle elleve geometriske træfigurer langs vestkysten er i dag fredet, som en del af dansk kulturarv.

Det truede sømærke 

Sømærket i Vedersø var for få år siden tæt på at lide samme triste skæbne, som mange af de andre vesterhavsmonumenter. En række lokale sommerhusejere satte sig dog for at redde den lokale båke, som stod et meget udsat sted i klitterne. Det private initiativ sørgede for at skaffe de nødvendige tilladelser til at flytte sømærket længere ind på land. Og økonomisk fandt projektet støtte i en fond under den danske rederigigant A.P. Møller Maersk.  

Sømærkets redning

I 2011 var redningen endeligt i hus, og det lykkedes endda at bevare det oprindelige træ fra 1884. Redningen af det vartegn, som har reddet hundredevis af liv. Og som i dag er et letgenkendeligt navigationsmærke på land og et minde om dengang vestkysten var hele Europas barske motorvej.

Vil du høre mere om det barske liv langs vestkysten før GPS og andet moderne navigationsudstyr, så besøg Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.

Sømærke ved Vedersø
photo: VisitVesterhavet

Sømærke ved Vedersø

Sømærket ved Vedersø blev rejst i 1884, og gennemgik i 2011 en genetablering. 

read_moreabout "Sømærke ved Vedersø"
Sømærke ved Husby
photo: VisitVesterhavet

Sømærke ved Husby

Sømærket ved Husby er fra 1884, og fredet 1997.

read_moreabout "Sømærke ved Husby"
Sømærke ved Årgab
photo: VisitVesterhavet

Sømærke ved Årgab

Sømærket ved Årgab er rejst i 1884, og er flot beliggende i de Vestjyske klitter. 

read_moreabout "Sømærke ved Årgab"
Sømærke ved Haurvig
photo: VisitVesterhavet

Sømærke ved Haurvig

Haurvig er en synlig og markant båke ved hovedvej 181 langs Holmsland Klit.

read_moreabout "Sømærke ved Haurvig"
Sømærke ved Kærgaard
photo: VisitVesterhavet

Sømærke ved Kærgaard

Sømærket ved Kærgaard er en flot båke fra 1885 mellem Børsmose og Henne Strand. 

read_moreabout "Sømærke ved Kærgaard"
Sømærke ved Ringebjerge
photo: VisitVesterhavet

Sømærke ved Ringebjerge

Sømærket ved Ringebjerge er en flot ”Båke” fra 1884, som blev istandsat i 1899. Den er 13 meter høj, og har en unik udsigt over Vesterhavet.

read_moreabout "Sømærke ved Ringebjerge"